Tanker om solceller

 

DIN ENERGI

Vil du selv bestemme over sikkerhed for forsyning, eller tør du overlade det til Putin? Skal leverancen være som vinden blæser?

Nej!

Du vil naturligvis selv have hånd i hanke med så vigtig en sag.

Det får du, hvis du henter energien fra solen med Jordvarme, solvarme og solceller.

Sandenergi leverer dig de energisystemer, der giver dig sikkerhed over din forsyning.

 

 

Når du har valgt at bo i eget hus, vil du da også vælge at have din egen energiforsyning og dermed den leveringssikkerhed, du opnår herved.

Og energien får du næsten hver dag året rundt frit sendt til dit hus i form af solenergi, så hvorfor ikke sige ja tak til det tilbud? Det eneste, du behøver, er at omsætte denne solenergi til elektrisk energi, og det gør du ved at installere et passende antal solceller på dit hus. De koster naturligvis noget, men det er en engangsudgift, du i løbet af ret få år tjener ind, og så kan du høste frugten af din investering over de næste mange år.

Jeg har fået installeret solceller, og det er jeg meget tilfreds med. Solceller er i sig selv ikke kønne, men på et passivhus med det ret flade tag, kan solcellerne anbringes, så de ikke er nær så synlige som på traditionelt byggeri med det ret stejle tag.

Det er en rar fornemmelse at følge energiopsamlingen på måleren og være sig bevidst, at du tager energien direkte fra solen, uden at du skal hente energien ad andre kanaler, kanaler som er underlagt andres kontrol. Din nedtagne energi er ren, og du forbruger ikke de knappe resurser af fossile brændstoffer. Med det valg af energi kan du også glæde dig over, at du ikke er med til at sende den skadelige CO2 ud i atmosfæren til skade for klima og miljø.

Der er kun godt at sige om solceller, og det er rart at tænke på, at DU har gjort din egen indsats for at holde klima og miljø i balance.

Hvad betænker du dig på – kom i gang med DIN egen rene energiproduktion.

 

Husk dog, den energi der er sparet er den bedste! Jo mindre dit energibehov er, des mindre bliver din investering til jordvarme, solvarme og solceller. Det kan altså betale sig at bygge godt – rigtig godt, så der spares på energien før man tænker på at producere den.